Din søgning efter '' gav 35 resultater
Vrangforestillinger og hallucinationer Nogle mennesker med demens oplever vrangforestillinger og hallucinationer. Vrangforestillinger er ideer og oplevelser, der ikke har hold i virkeligheden, men som personen med demens oplever som sande. Det kan fx være en ubegrundet frygt for, at andre har ondt i sinde eller vil stjæle personens ting. Hallucinationer er sanseoplevelser, som kun opleves af personen med demens. Fx at se syner af mennesker eller dyr eller at høre stemmer fra nogen, der ikke er til stede.
Se mereDemens er en tilstand, der især er karakteriseret ved svækkelse af mentale funktioner som hukommelse, koncentration, rumopfattelse, sprogfærdighed og evnen til at løse problemer. Demens kan også ledsages af en række psykiatriske og adfærdsmæssige symptomer som fx apati, depression, agitation og hallucinationer.
Se mereUdredning for demens omfatter flere forskellige undersøgelser. Undersøgelserne tilrettelægges individuelt, og der tages hensyn til, om man bor hjemme, i en plejebolig eller er indlagt på et hospital. Udredningsforløbet varierer fra sted til...
Se mereSvækket hukommelse er et af de første og helt afgørende symptomer på demens. Det starter som regel med let glemsomhed, men i takt med at demenssygdommen udvikles, får man sværere og sværere ved at huske. Men hvad er hukommelse egentlig, og hvordan...
Se mereDepression er en tilstand med vedvarende følelser af nedtrykthed og tristhed. Omkring 10% af alle mennesker får en depression i løbet af deres liv, men en del depressioner bliver ikke opdaget eller behandlet. Symptomerne ved depression er...
Se mereAggressivitet, uro og uhæmmet opførsel forekommer hyppigt hos personer med demens. Adfærdsændringerne kommer i takt med, at sygdommen udvikler sig, og rammer de fleste, som får en demenssygdom. Aggressivitet, uro og uhæmmet opførsel kan være svær...
Se mereMild Cognitive Impairment Mange mennesker bliver med alderen lidt langsommere til at udføre forskellige opgaver og er ofte længere tid om at lære nye ting. Derfor er det vanskeligt at kende forskel på almindelige aldersforandringer og tegn på Mild...
Se mereAlzheimers sygdom er en hjernesygdom, der især rammer ældre. Sygdommen er opkaldt efter den tyske psykiater Alois Alzheimer, der beskrev symptomerne allerede i 1906. Sygdommen er den mest hyppige årsag til demens. Hvad er Alzheimers sygdom? ...
Se mereApati er en tilstand præget af manglende interesse og følelser. En apatisk person virker ligeglad og uden lyst til at foretage sig noget. Apati hænger sammen med manglende målrettethed og motivation. En person, der er apatisk, har hverken lyst,...
Se mereLewy body demens er en hjernesygdom, der rammer ældre mennesker, uden at lægerne kan sige hvorfor. Sygdommen er opkaldt efter den tyske neurolog Friedrich H. Lewy, der som den første beskrev nogle celleforandringer i hjernen, der siden blev kendt...
Se mereParkinsons sygdom er en hjernesygdom, der især rammer ældre. Sygdommen er opkaldt efter den engelske apoteker James Parkinson, der beskrev symptomerne i 1817. Symptomerne er især rysten, muskelstivhed, langsomme, træge bevægelser og balancebesvær....
Se mereVaskulær demens skyldes forstyrrelser i hjernens blodforsyning. Vaskulær demens kaldes også for blodpropsdemens eller kredsløbsbetinget demens. Symptomerne ved vaskulær demens er forskellige fra person til person og afhænger af, hvilke områder i...
Se mereHuntingtons sygdom er en arvelig og fremadskridende hjernesygdom. Sygdommen viser sig oftest i 30-50- årsalderen, men kan også udvikle sig tidligere eller senere i livet. Den er opkaldt efter den amerikanske læge George Huntington, der beskrev...
Se mereFrontotemporal demens er betegnelsen for en gruppe hjernesygdomme, der påvirker pandelapperne og den forreste del af tindingelapperne. Sygdommene medfører ofte store forandringer i den måde, et menneske er på. Ordet frontotemporal er afledt af...
Se mereFrontotemporal demens med ændringer i adfærd medfører store forandringer i et menneskes personlighed og væremåde. Frontotemporal demens er en fælles betegnelse for en gruppe hjernesygdomme, der påvirker pandelapperne og den forreste del af tindingelapperne.
Se mereDet er vigtigt at passe på sig selv og sit helbred – også når man har en demenssygdom. Sund livsstil standser ikke demenssygdommen, men meget tyder på, at det kan forsinke udviklingen. Et godt helbred såvel fysisk, som psykisk, bidrager til velvære og livskvalitet og forebygger mange skavanker og sygdomme.
Se mereKan demens forebygges? Demenssygdomme har ikke én, men mange årsager. Alder, gener, livsstil og miljø spiller sammen og har indflydelse på risikoen for at udvikle demens. Risikoen for demens stiger med alderen, og alder udgør dermed den væsentligste risikofaktor. Demens kommer oftest efter 50 års alderen og risikoen stiger derefter. Kun få procent af demenstilfældene er direkte arvelige.
Se mereEt aktivt liv med demens Man kan godt leve et aktivt liv på trods af en demenssygdom, og det er vigtigt for livskvalitet og velbefindende, at man bliver ved med at gøre de ting, man er glad for. Det er forskelligt, hvilke aktiviteter vi oplever...
Se mereNår man får en demenssygdom, medfører det kontakt til mange forskellige fagpersoner i sundhedsvæsenet, på sygehuset og i din kommune. Her kan du læse om, hvilke opgaver de enkelte fagpersoner typisk varetager, og hvordan de samarbejder med hinanden.
Se mereDer findes en lang række teknologiske hjælpemidler, som er velegnede til at støtte og kompensere for de udfordringer, som følger med en demenssygdom. Hjælpemidlerne kan give større selvstændighed og øge trygheden i hverdagen. Her kan du læse om et...
Se mereKommunikation er en stor del af vores sociale liv, og det har afgørende betydning for vores velbefindende at kunne kommunikere med omverdenen. Sprog og hukommelse er nogle af de vigtigste redskaber, når vi kommunikerer med hinanden. Ved de fleste...
Se mereDe fleste ældre mennesker uden demens er rutinerede og sikre bilister. Men når man har en demenssygdom, vil den årelange erfaring som bilist ikke længere være tilstrækkelig, og man bliver derfor nødt til på et tidspunkt at stoppe med at køre bil. ...
Se mereLivet som pårørende For nogle kan en demensdiagnose komme som et chok, og for andre kan det være en lettelse at få en forklaring på den ændring, man oplever hos sin nærmeste. Det kan være forbundet med mange svære følelser og udfordringer, når den, man holder af, ændrer sig på grund af en demenssygdom. Som pårørende kan man opleve situationer, man ikke er forberedt på, og samtidig kan demensdiagnosen give bekymringer om fremtiden. Her får du information, som kan støtte dig i livet som pårørende.
Se mereUdredning for demens omfatter flere forskellige undersøgelser. Undersøgelserne tilrettelægges individuelt, og der tages hensyn til, om man bor hjemme, i en plejebolig eller er indlagt på et hospital. Udredningsforløbet varierer fra sted til...
Se mereHar du fået en demensdiagnose, vil det være en fordel for dig, hvis du så tidligt som muligt forholder dig til forskellige spørgsmål om fremtiden. På den måde kan du selv få indflydelse på, hvem der skal hjælpe dig med dine personlige og...
Se mereDe fleste tilfælde af demens opstår uden kendt årsag. Arvelig demens er sjælden, men arvelighed er hyppigere ved visse typer af demens. Enkelte demenssygdomme er rent arvelige.
Se mereAt være tæt på en demensramt er en vigtig og omsorgsfuld opgave, men det kan også være krævende. Demens påvirker ikke kun den, der har sygdommen, men også de nærmeste. Som pårørende til en demensramt vil man opleve, at personen ændrer sig meget....
Se mereAt tage sig af mennesker med demens er en krævende, men vigtig opgave. Som plejepersonale spiller I en central rolle i at skabe tryghed og livskvalitet for demensramte. Her er syv råd, der kan hjælpe jer med at give en omsorg, der tager højde for...
Se mereHar du mistanke om, at du selv eller dine pårørende har demens, kan du kontakte Det Grønlandske Sundhedsvæsen. Kontaktmuligheder er regionsbestemte. Information findes på https://peqqik.gl/Kontakt
Se mereHvad er demens Hvordan stilles diagnosen Hukommelse og demens Depression og demens
Se mereLev sundt med demens Kan demens forebygges Et aktivt liv med demens Hjælp og støtte efter diagnosen
Se mereHverdagen med demens Hjælpemidler og demens Kommunikation og demens Bilkørsel og demens
Se mereLivet som pårørende Hvordan stilles diagnosen At tage stilling til fremtiden Demens - er den arvelig?
Se mereAggressivitet og uro Glemsomhed men ikke demens Hvad er Alzheimens sygdom Apati og demens
Se mereLewy body demens Parkinsons sygdom Hvad er vaskulær demens Hvad er Huntingtons sygdom Fronttemporal demens med ændringer Hvad er fronttemporal demens
Se mere