Lewy body demens er en hjernesygdom, der rammer ældre mennesker, uden at lægerne kan sige hvorfor. Sygdommen er opkaldt efter den tyske neurolog Friedrich H. Lewy, der som den første beskrev nogle celleforandringer i hjernen, der siden blev kendt som Lewy bodies (Lewy-legemer).
Lewy body demens udvikles langsomt og gradvist og begynder ofte med ændringer i opmærksomhed eller vågenhed. Der kan komme kortere eller længere episoder, hvor personen virker fjern, uklar eller forvirret, men tilstanden kan veksle fra dag til dag og fra time til time. Personen kan virke sløv, ligeglad, træt eller følelsesløs, stirre ud i luften i længere tid af gangen og sove mere end normalt i løbet af dagen.
Mange patienter med Lewy body demens ser syner i perioder. Synerne er som regel ret livlige, detaljerede og naturtro, fx i form af mennesker eller dyr, som er til stede i lokalet uden at sige noget. Synshallucinationerne virker ikke nødvendigvis skræmmende.
Tre ud af fire personer med Lewy body demens bliver dårligere til at gå og udvikler langsomme og stive bevægelser. Bevægeforstyrrelserne minder om symptomerne ved Parkinsons sygdom. Finmotorikken bliver også dårligere, talen bliver lavere og langsommere, og der er mindre mimik. Nogle patienter oplever, at søvnen bliver forstyrret af livlige mareridt og urolige bevægelser. Søvnforstyrrelserne kan udvikle sig flere år før de øvrige symptomer og forekommer hyppigt.
Lewy body demens begynder sent i livet – som regel efter 70-årsalderen, og sygdommen rammer aldrig yngre mennesker. Ved de fleste sygdomsforløb sker der en gradvis forværring af hukommelse, overblik, problemløsning og andre mentale funktioner. Personer med Lewy body demens bliver langsommere og mere træge, både i tænkning og bevægelser. Også bevægeforstyrrelserne forværres med tiden.
Lewy body demens er den tredje eller fjerde hyppigste form for demens i Danmark. Lewy body demens kan selv for speciallæger være vanskelig at skelne fra Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom, hvilket bidrager til usikkerhed om, hvor hyppigt sygdommen forekommer.
Man kender ikke årsagen til Lewy body demens. Men man kan beskrive, hvad der sker i hjernen, når sygdommen udvikles. Der foregår en skadelig ophobning af proteiner i kugleformede dannelser kaldet Lewy bodies. Sygdommen medfører også mangel på signalstoffet acetylkolin, som hjernecellerne bruger til at kommunikere med indbyrdes.
Der er ingen kendte risikofaktorer for Lewy body demens ud over alder.
Lewy body demens er ikke arvelig.
Lewy body demens kan ikke helbredes, men man kan behandle med medicin, der midlertidigt dæmper symptomerne. Lægemidlerne virker ved at bremse nedbrydningen af signalstoffet acetylkolin, som hjernecellerne bruger til at kommunikere med. Medicinen forbedrer hjernens mulighed for at genbruge sit eget signalstof, acetylkolinen. Medicinen virker ikke på alle patienter med Lewy body demens, og medicinsk behandling kan ikke stå alene. Nogle patienter har brug for behandling mod Parkinsonsymptomer.
Rådgivning samt praktisk støtte og aflastning i hverdagen er de vigtigste elementer i behandlingen. De fleste patienter med Lewy body demens har svært ved at tåle antipsykotisk medicin, hvilket kan gøre det vanskeligt at behandle deres synshallucinationer.