Som pårørende vil du opleve, at du har en vigtig rolle i forhold til at støtte og hjælpe din nærmeste med demens. Du begynder måske at tage over på flere opgaver i hjemmet. Tålmodigheden kan komme på prøve, og måske går I skævt af hinanden, når I taler sammen.
Efterhånden som demenssygdommen udvikler sig, vil I begge få brug for hjælp. Det kan fx være hjemmehjælp eller aktivitetstilbud, men det kan også være hjælp til, hvordan du som pårørende bedre kan kommunikere med din nærmeste med demens. I din kommune findes der demensfaglige specialister, fx demenskoordinatorer, som kan give dig råd og vejledning.
Livet som pårørende
Livet som pårørende For nogle kan en demensdiagnose komme som et chok, og for andre kan det være en lettelse at få en forklaring på den ændring, man oplever hos sin nærmeste.
Det kan være forbundet med mange svære følelser og udfordringer, når den, man holder af, ændrer sig på grund af en demenssygdom. Som pårørende kan man opleve situationer, man ikke er forberedt på, og samtidig kan demensdiagnosen give bekymringer om fremtiden.
Her får du information, som kan støtte dig i livet som pårørende.
Det kan være forbundet med mange svære følelser og udfordringer, når den, man holder af, ændrer sig på grund af en demenssygdom. Som pårørende kan man opleve situationer, man ikke er forberedt på, og samtidig kan demensdiagnosen give bekymringer om fremtiden.
Her får du information, som kan støtte dig i livet som pårørende.
Hverdagen med demens
Husk dig selv
Det er vigtigt at passe på sig selv, selvom det kan være vanskeligt at prioritere. I din situation som pårørende er det især vigtigt, at du får nogle pusterum i hverdagen, som giver dig glæde og energi, så du kan bevare et overskud til at kunne støtte din nærmeste med demens og få din egen hverdag til at fungere.
Tag kontakt til din kommune eller kommunens demenskoordinator, hvis sådan en findes, for at få viden om, hvad der kan være en god løsning for dig. Mange pårørende har erfaret, at det hjælper at være åben om sin situation over for venner og familie. Det gør, at de bedre kan forstå, hvorfor personen med demens har ændret sig. De vil også bedre kunne forstå din situation og støtte dig i det, som du har behov for.
Forbered dig på fremtiden
Du vil opleve, at rollerne i jeres parforhold eller relation og i familien vil ændre sig. Personen med demens vil efterhånden få sværere og sværere ved at klare tingene selv, fx tage vare på sin økonomi og personlige forhold. Det er derfor en god idé, at du sætter dig ind i, hvad der kan være vigtigt for jer begge at tage stilling til tidligt i sygdomsforløbet, mens din nærmeste med demens stadig kan tage stilling og give udtryk for egne ønsker til fremtiden.
Fuldmagt og værgemål
Alle mennesker over 18 år, der er ved deres fornufts fulde brug, kan udstede en fuldmagt. Det betyder, at mennesker, der er ramt af demens, ligger i koma eller er psykisk afvigende i en sådan grad, at de ikke kan varetage deres egne interesser, ikke kan udstede en fuldmagt. I disse tilfælde vil det være nødvendigt med et værgemål. Værgemål er en ordning, hvor en anden person bliver udpeget til at varetage de økonomiske og/eller personlige forhold for en person med demens, der ikke længere kan træffe beslutninger på grund af sin sygdom. Man kan selv anmode om en værge, eller man kan få hjælp fra kommunen til at søge om værgemål. Der skal være et aktuelt behov for en værge, og personen med demens skal have en sindssygdom, være psykisk udviklingshæmmet eller have anden form for alvorlig svækket helbred.