At tage sig af mennesker med demens er en krævende, men vigtig opgave. Som plejepersonale spiller I en central rolle i at skabe tryghed og livskvalitet for demensramte. Her er syv råd, der kan hjælpe jer med at give en omsorg, der tager højde for både kultur, natur og det enkelte menneske.
Demens definerer ikke hele personen. Se forbi sygdommen og mød det menneske, der stadig er der. Livshistorier, traditioner og erfaringer er en del af deres identitet. Tal om ting, der betyder noget for dem – måske fiskeri, fjorden eller de lange vinternætter.
Demensramte har brug for ro og faste rammer i hverdagen. Brug faste rutiner og kendte omgivelser til at skabe struktur. Brug for eksempel de samme værktøjer og enkle systemer til hverdagsopgaver, så de føler sig mere trygge og mindre forvirrede.
Demens kan gøre det svært at forstå eller blive forstået. Tal langsomt, brug korte sætninger og vis med dit kropssprog, hvad du mener. Aktiv lytning er afgørende – vær nærværende og giv tid til svar. Lad dine handlinger vise omsorg, hvis ord ikke er nok.
Fremhæv de ting, som stadig lykkes. Små sejre kan give demensramte en følelse af værdi og glæde. Hjælp dem med at deltage i aktiviteter, der føles meningsfulde – det kan være at rense fisk, fortælle historier eller være i naturen.
Nærvær og omsorg er afgørende. Et smil, en berøring eller blot at sidde stille sammen kan skabe en følelse af tryghed. Tilbyd trøst, når de er forvirrede eller kede af det, og vis, at du forstår deres følelser.
For mange i Grønland er naturen og de kulturelle traditioner en del af deres identitet. Brug elementer som fjeldene, havet eller historier fra deres liv til at skabe forbindelse. At genkende noget velkendt kan give ro og glæde.
Omsorgsarbejde kan være følelsesmæssigt belastende. Husk at tage pauser og tale med kolleger om udfordringerne. Jo bedre du har det, desto bedre kan du yde den omsorg, som de demensramte har brug for.
Med disse råd kan I som plejepersonale skabe en hverdag, der er mere tryg og meningsfuld for mennesker med demens – med respekt for både deres sygdom og deres kultur.