Hjælp og støtte efter diagnosen

Når man får en demenssygdom, medfører det kontakt til mange forskellige fagpersoner i sundhedsvæsenet, på sygehuset og i din kommune. Her kan du læse om, hvilke opgaver de enkelte fagpersoner typisk varetager, og hvordan de samarbejder med hinanden.

Indhold

Lægehjælp

Lægehjælp

En læge har ofte et godt kendskab til dit helbred og din situation og er derfor en nøgleperson i hele forløbet. Lægen kan hjælpe med at afklare, om du og din familie får den rigtige hjælp, om din medicin skal ændres, eller sætte ind, hvis du får andre helbredsproblemer. Det vil være godt at tale med en læge 1-2 gange om året om udviklingen i demenssygdommen. Der skal du selv være opsøgende og kontakte sundhedsvæsenet, der hvor du bor. Få eventuelt din nærmeste pårørende til at hjælpe med dette.