Der findes en lang række teknologiske hjælpemidler, som er velegnede til at støtte og kompensere for de udfordringer, som følger med en demenssygdom. Hjælpemidlerne kan give større selvstændighed og øge trygheden i hverdagen. Her kan du læse om et udvalg af hjælpemidler til mennesker med demens. I Grønland findes en hjælpemiddelcentral i Nuuk og andre kommuner på kysten kan have forskellige ting liggende. Henvend dig derfor til din egen kommune og spørg om mulighederne for, at få hjælpemidler.